Posted by on 28. maj 2019

Kære medlemmer af Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen,

Vedhæftet følger indkaldelse til ordinær generalforsamling i Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen
mandag den 15. juli 2019 kl. 14 på Color Hotel, Gl. Landevej 39, 9990 Skagen.

Medlemmer af kystbeskyttelseslaget er bidragsydere, der har betalt kontingent i 2019. Ledsagere er
velkomne.

Vedhæftet følger dagsorden til generalforsamlingen jf. vedtægterne, samt revideret regnskab 2018.
Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne inden 1. april 2019.

Dagsorden:

a) Valg af dirigent.

b) Bestyrelsens beretning.

c) Forelæggelse af årsrapport 2018 med revisionspåtegning.

d) Forelæggelse af budget for 2019 – herunder kontingent – for det kommende regnskabsår.

e) Valg af medlemmer til bestyrelsen samt to suppleanter.

Bestyrelsen består af 5-6 medlemmer, hvoraf Gl. Skagen Grundejerforening udpeger de 2.

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen uændret skal bestå af 6 medlemmer.

To medlemmer, der blev valgt på den stiftende generalforsamling (Michael Pram Rasmussen og Alfred Hansen), afgår. Bestyrelsen indstiller, at
de begge genvælges.

Et medlem, der blev valgt på den stiftende generalforsamling (AnneDorte Hesselholt) afgår. Bestyrelsen indstiller, at Svend Erik Kristensen
nyvælges.

Der er ingen suppleanter på valg.

f) Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår, at Bent Hviid genvælges.

g) Eventuelt

De bedste hilsener og på gensyn
Bestyrelsen for Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen