Posted by on 29. december 2020

Beskyt de sårbare klitter – Benyt kun de afmærkede stier.

Klitlandskabet ved Gammel Skagen er et naturskønt, fredet område, som desværre er meget sårbart, da sandet nemt blæser væk.

Vi elsker alle at hoppe og more os i klitterne, men beplantningen, som skal holde på sandet, tåler ikke at man træder på det. Hvis det knækker eller på anden måde ødelægges, genoprettes det ikke, og det bevirker, at sandet bliver blotlagt og blæser væk fra klitten. Til tider er Gl. Skagen kraftigt generet af sand på grund af sandfygning.

I mange årtier har Naturstyrelsen hvert år beplantet klitterne med marehalm og hjelme, som er græsarter, der med deres lange rødder er gode til at holde fast på sandet.

Dette arbejde bliver nu suppleret af et initiativ fra Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen, der med midler fra private grundejere bruger et stort beløb på at afrunde klitterne og beplante udsatte åbne arealer med hjelme.

Vi henstiller derfor til alle gæster i vores dejlige område, at man kun benytter afmærkede stier og undlader, at bevæge sig rundt i klitterne udenfor de afmærkede stier.

På forhånd mange tak 😊 😊 😊 

Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen

Posted in: Sidste nyt

Kommentar

Vær den først til, at kommenterer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*